ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

Lbescrub

Det er aldrig til at vide, hvad der kommer på denne blog, men nogle faste elementer vil der trods alt blive plads til. Et af disse elementer vil være nemme opskrifter på måder at bruge olierne til at forkæle dig selv. Se efter DIY (Do It Yourself) i overskriften eller under tags for at finde andre opskrifter til din daglige velvære.

Denne gang vil jeg gerne dele en super nem opskrift på en læbescrub, der gør dine læber fløjlsbløde og kysseklare.

I en skål blander du:
1 tsk. rørsukker (stødt melis er umiddelbart for fint)
1 tsk. honning
1 tsk. olivenolie

Hertil tilsætter du 1 eller 2 dråber af din favoritolie fra Young Living. Det kunne for eksempel være lavendel, ylang ylang eller geranium. Alle blomsterolierne er fantastiske i denne scrub, mens du skal være varsom med citrusolierne, da de kan være en tand for kraftige for dine læber. Hvis du ønsker et lille pift, kan du også putte 1 dråbe pebermynte i denne scrub.

Den færdige scrub kommes i en lufttæt beholder og skal helst anvendes inden for 1-2 uger, så lav ikke for meget af gangen. Ved påføring gnider du blot en smule på dine læber i cirkulære bevægelser og enten tørrer eller skyller efter. Bagefter vil jeg anbefale at fugte dine læber med en af de lækre læbepomader fra Young Living - pomaden med lavendel er helt klart min favorit og bliver brugt hver aften, inden jeg går i seng!


Det kan være svært at udpege en klar favorit blandt alle olierne fra Young Living. Selvfølgelig har jeg nogle kæledægger, men i sidste ende kommer det jo an på den udfordring, jeg står over for. Jeg skal nok fortælle mere om mine favoritter fra tid til anden.

- men før man overhovedet kan finde en favorit, må man jo prøve sig lidt frem. Den bedste måde at komme i gang med olierne er ved at købe en startpakke med 11 olier, en avanceret aromalampe (diffuser) samt olieprøver, flasker og infoark. I stedet for at komme med en masse tekst, synes jeg du skulle se denne video i stedet for - den forklarer faktisk det hele ganske fortrinligt:

Du kan sagtens købe sættet gennem mig, men hvorfor ikke oprette din egen profil hos Young Living og selv sørge for købet? Foruden at få leveret pakken direkte til dit hjem, så sparer du også 24% ved selv at gøre arbejdet - det er hvad jeg på godt jysk kalder snusfornuftigt!

- men bare rolig, jeg er altid klar på sidelinjen med hjælp og inspiration, så du er aldrig alene. Jeg hjælper også gerne med oprettelsen af din profil, så du netop kommer godt i gang.


Serviceeftersyn

Hvorfor er det tit, at vi har så travlt med at få bilen på værksted, men det at passe på vores egen krop har slet ikke den samme prioritet?

Det lyder ikke rimeligt, så derfor har jeg besluttet mig for at tage et serviceeftersyn af min krop ved hjælp af kosttilskud fra Young Living. Det er et 3 måneders forløb, hvor jeg i første måned går i total udrensningstilstand. Jeg skal af med alt det gamle, så jeg i måned 2 er klar til at genopbygge kroppen på ny, mens jeg i sidste måned vedligeholder kroppen. Det er ikke noget med faste og citronvand døgnet rundt. Jeg skal stadig spise, træne og sove som normalt, så det er kun de ekstra kosttilskud, jeg skal have passet ind i min hverdag - og der følger en overskuelig oversigt med, så jeg nemt kan se, hvad jeg skal have hver dag.

Forløbet er gennemtestet og allerede brugt af mange med gode resultater, så der er altid hjælp at hente. Selvom jeg kan spise som jeg plejer, har jeg fået at vide at jeg skal forvente en nedsat appetit og større lyst til at gøre det rigtige. Så det bliver spændende at se, hvad det gør for figuren og min daglige velvære. Jeg skal naturligvis nok komme med updates i ny og næ.

De produkter jeg skal bruge er en blanding af forskellige enzymer, mælkesyrebakterier, urter og olier til at rense ud i tarmsystemet og mine organer. Desværre er det sådan i dag, at vi slet ikke får nok vitaminer og mineraler via vores kost, som slet ikke indeholder de samme næringsstoffer som tidligere - trist, men sandt. Derudover indtager vi alt for mange syntetiske stoffer, så kroppen er slet ikke i stand til at udrense alt det fremmede. Når kroppen ikke ved, hvad den skal gøre med de fremmede stoffer, så deponerer den stofferne som fedt - og det har jeg rigeligt af i forvejen!

Nu går det løs, og jeg ser frem til at få mere energi, en sundere hud, miste et par kilo og bare være glad og tilfreds.


Du bliver lige nødt til at høre om min nye parfume - en intelligent parfume kan du vel nærmest kalde den. Believe, som olien hedder, kan sagtens bruges af både mænd og kvinder.

Det er en blanding af syv forskellige, naturlige olier. Blågran og balsamgran er med til at berolige mig og lader mig bevare jordforbindelsen i en hektisk hverdag. Koriander og bergamotte løfter mit humør, mens frankincense øger iltoptaget i min hjerne, så jeg altid er parat. Ylang ylang og geranium er perfekte til at balancere mine følelser, så med denne parfume er jeg klar til alt og tror mere på mig selv.

Som du kan se på billedet, tiltrækker den simpelthen lyset!

Believe