Thieves servietterRengøring står sjældent på folks top tre liste over sjove ting at foretage sig, men det skal jo gøres - alternativet har vi det jo heller ikke for godt med. Selvom jeg nu kun bruger Thieves Household Cleaner som det eneste rengøringsmiddel til både gulve, toiletter, spejle og bordplader, så kræver det jo stadig lidt forberedelse at gøre rent. Det har jeg det helt fint med, når det er den store rengøring, jeg skal i gang med. Nogle gange har jeg bare et behov for at gøre rent lidt mere lokalt, hvis der for eksempel er spildt noget stads på gulvet, et toiletbesøg har efterladt synlige spor på brættet eller en bordplade skal have en ekstra omgang efter at have arbejdet med beskidte fødevarer. I disse tilfælde er jeg nu begyndt at bruge mine helt egne "renseservietter".

Det eneste du skal bruge er en lufttæt beholder med plads til en køkkenrulle, en køkkenrulle af god og kraftig kvalitet, 5 dl. vand og 2 hættefulde Thieves Household Cleaner. Placer din køkkenrulle i beholderen og bland derefter dit vand og rengøringsmiddel sammen og hæld det forsigtigt ud over din køkkenrulle. Væsken bliver hurtigt suget op af køkkenrullen, og du kan også tippe beholderen lidt på skrå, så det øverste af køkkenrulle også bliver godt dækket. Efter en halv time kan du nemt fjerne pappet i midten af din køkkenrulle, og så bruger du ellers bare et enkelt blad efter behov startende fra midten af din rulle. I mit første forsøg brugte jeg kun en halv køkkenrulle, men jeg synes mine renseservietter blev alt for våde. Det er selvfølgelig lidt efter smag og behag, men ellers må du prøve dig frem til du finder dit rette blandingsforhold. 

Jeg elsker disse nemme løsninger til at få mig en mere sund og kemikaliefri hverdag.

You have no rights to post comments