TandstikkerJeg går ikke ind for nytårsfortsætter, for jeg skal opføre mig ordentligt og gøre noget godt for mig selv hele året rundt. Det sagt så kan jeg da godt finde på at ændre nogle af mine vaner ved årsskiftet, og det har som regel noget med sundhed at gøre.

I min research faldt jeg over dette lille trick, men jeg har ikke fået det afprøvet endnu. Det lyder bare så spændende og nemt at gå til, at jeg straks måtte dele det med jer. Det er et trick til at spare på sukkeret eller sagt på en anden måde - du skal distraheres hver gang du får lyst til noget sødt og usundt. Det er da værd at prøve, og du får jo stadig noget at tygge på.

Du skal bruge følgende:

1 shotglas
2 tsk. olivenolie eller kokosolie
20-30 dråber æterisk olie
Tandstikkere

Glasset fylder du først med oliven- eller kokosolie, hvorefter du kommer din æteriske olie i. Der er mange olier at vælge imellem, men du skal selvfølgelig have fat i en olie, der tager den søde tand og måske endda virker lidt appetitnedsættende. Det kunne være dild, citron, kanel, sort peber, grapefrugt eller pebermynte. Slique olien kunne også være et godt bud måske sammen med pebermynte. Da jeg ikke har mere Slique lige for tiden, vil jeg nok gå efter pebermynte og grapefrugt eller måske citron - 10 dråber pebermynte og 20 dråber citrusfrugt vil nok være min fordeling. Til sidst fylder du glasset med tandstikkere og lader dem suge alt olien til sig - det tager mellem en til to dage. Hver gang trangen til noget sødt melder sig, så griber du ud efter en tandstik og tygger lidt på den ligesom det var en lakridsrod. 

Det glæder jeg mig til at få afprøvet og meld endelig tilbage med dine egne resultater og gode blandinger. 

You have no rights to post comments