TænderNu har jeg efterhånden stødt på dette tip en del gange uden dog at have afprøvet det endnu, men det lyder spændende. Det drejer sig simpelthen om at bruge en appelsinolie til at blege dine tænder på en naturlig måde. Nogle vælger at komme to dråber appelsinolie direkte på deres tandbørste og så børste løs på deres bisser og derefter lade det sidde. Så denne metode er noget du skal gøre uafhængigt af din daglige tandbørstning. Andre kommer i stedet en dråbe appelsinolie oven på deres tandpasta og indkorporerer dermed olien i deres allerede eksisterende rutine med at børste tænder. Hvilken metode er bedst, kan jeg desværre ikke sige dig, men prøv dig frem med den variant, du umiddelbart synes bedst om. I øvrigt kan jeg berolige dig med, at du sagtens kan bruge citrusolier fra Young Living på dine tænder uden at det giver syreskader. Olien er udvundet fra skallen og ikke fra saften, så disse olier har en bedre PH-værdi for dine tænder.

Hvad angår tandpasta kan jeg kun anbefale en af Young Livings varianter på grund af de naturlige ingredienser. Almindelige tandpastaer indeholder virkelig mange kemikalier, og det er immervæk i munden hvor vi har nogle af vores mest følsomme og modtagelige slimhinder, at vi tværer disse kemikalier rundt. Jeg var ret skeptisk, da jeg gik i gang med tandpastaen for ville den nu også give mig nok beskyttelse - man har vel hørt et par skrækhistorier om følgerne ved alternative tandpastaer? Heldigvis har jeg ikke haft grund til bekymring og selv min tandlæge (og har hørt det fra flere brugere af Young Livings tandpastaer) siger at mine tænder er flottere og sundere end nogensinde. Så det var mest smagen og den manglende skum, jeg skulle vænne mig til. Disse tandpastaer skummer nemlig ikke, fordi det ganske enkelt ikke er nødvendigt. Det at en tandpasta skummer skyldes et syntetisk stof, som ene og alene har den egenskab at få tandpastaen til at skumme i munden - ret nemt kemikalie at undvære hvis du spørger mig. Alle tandpastaerne indeholder Thieves olien som er den aktive ingrediens som virkelig renser dine tænder og tandkød. Det er også Thieves olien som du finder i firmaets rengøringsprodukter, så du kan være sikker på at få fine, rene tænder. 

Så frem med tandpasta og appelsinolie og få dit helt eget Hollywood-smil.

You have no rights to post comments