EukalyptusEukalyptus er en skøn olie med en dejlig duft, men eukaplyptus er ikke bare eukalyptus - rent faktisk findes der over 700 forskellige eukalyptusarter i hele verden, hvoraf langt de fleste stammer fra Australien. Hele 75% af Australiens træer er eukalyptustræer og de kan sagtens leve op til 250 år. Det skyldes ikke mindst de sovende skud, som gemmer sig inde i eukalyptustræerne. Disse skud bliver kun vakt til live, når de bliver udsat for flammer - en simpel forsvarsteknik mod alle de buskbrande som hærger i Australien om sommeren. Så selvom store dele af træet dør grundet flammerne, så vokser der straks nye skud frem som var det en Fugl Føniks. 

Med så mange arter, hvilken olie skal man så vælge? Til at starte med kan vi mindske det ind til de tre olier, som Young Living har valgt at producere - Eucalyptus Globulus, Eucalyptus Radiata og Eucalyptus Blue.

Eucalyptus Globulus har sin oprindelse fra Kina og er nok den af olierne, som de fleste vil forbinde med eukalyptus. Den har en meget kraftig duft og med smagen kendt fra bolcherne. Denne olie har også det højeste indhold af det naturlige stof eucalyptol, hvilket netop giver den kraftigere duft og smag. Alle tre varianter er fantastiske til vores luftveje, og denne her især er god til ømme muskler og til mundhygiejne. Det er også denne olie, som de fleste foretrækker i deres madlavning eller som et kosttilskud. Andre Young Living produkter som indeholder denne olie er blandt andet R.C. og Ortho Sports Massage Oil.

Eucalyptus Radiata kommer fra Australien og er mere mild i duften og i det hele taget en lidt mildere version end Globulus. Derfor er den rigtig god til børn og folk med sensitiv hud. Duften virker mere kølig med et hint af citrus og kan med fordel bruges i hud- og hårpleje foruden til luftvejene. Denne olie har også en mere rensende effekt - ikke mindst i form af dufte og er derfor meget velegnet til diffuseren. Du kan i øvrigt blande olien sammen med lavendel, cedertræ, copaiba eller skovfyr for en rigtig lækker kombination. Andre Young Living produkter som indeholder denne olie er blandt andet Thieves og Raven

Eucalyptus Blue stammer fra Ecuador og har en krydret, varm og jordagtig duft. Denne olie er udnævnt til at være naturens svar på R.C., som jo er en blanding af forskellige olier. Denne olie er din makker, hvis du udover dine luftveje har behov for hjælp til dine følelser. Andre Young Living produkter som indeholder denne olie er blandt andet Breathe Again.

Min personlige favorit er nok Eucalyptus Globulus, for den minder mest om min opfattelse af eukalyptus. Den dufter fantastisk, smager ligesom de grønne bolcher og er bare rigtig lækker. Derfor er det stadig vidunderligt at have de andre olier, så der er lidt for enhver smag. Det er for eksempel også Radiata, der er i Thieves blandingen, for denne olies egenskaber er nu en gang bedst i denne sammenhæng. Find frem til din egen favorit og nyd den forfriskende hjælper.

You have no rights to post comments