Thieves pÃ¥ fartenJeg har aldrig lagt skjul på, at det kan være lidt af en mundfuld at bruge olierne nogle gange. For hvad var det nu lige helt præcist, at blågran kunne bruges til? Og hvad er bedst til at understøtte min fordøjelse? Der kan være en del at holde styr på, men heldigvis findes der en masse hjælpemidler, så ingen af os behøver at være en ekspert for at bruge disse olier.

Det sagt så er det da fantastisk nogle gange bare at kunne bruge løs uden at skulle tænke så meget over tingene. Det gælder for eksempel disse tre ting, jeg vil snakke lidt om i dag. Tidligere har jeg fortalt om rengøringsmidlet med Thieves, tandpastaen har også været omtalt, men der findes stadig et hav af nyttige Thieves produkter. 

I dag skal det handle om små ting, du kan og bør have med på farten. De fylder ikke meget i håndtasken, og det er netop der, jeg altid kan finde mine mintpastiller, håndsprit og desinficeringsspray. 

Mintpastillerne vil jeg først og fremmest fremhæve for deres størrelse. Her taler vi ikke en bette knappenålshoved, men nærmere en tommelfingernegls størrelse, så den forsvinder ikke i munden lige med det samme. Det er naturligvis ikke på grund af størrelsen, at du skal vælge disse pastiller. Det er på grund af de naturlige og sukkerfrie ingredienser som blandt andet er den kraftfulde Thieves olie, men også pebermynte er med til at give en frisk ånde. Pastillen er dog mere end en mundfrisker. Den renser samtidigt ganen og dine smagsløg og er med til at lette din fordøjelse. 

Derudover vil jeg slå et slag for Thieves håndsprit. Den er uden vand, så den udtørrer ikke dine hænder ved brug. Det er en af grundene til, at jeg vælger denne håndsprit, men jeg kan også godt lide tanken om den tilsatte Thieves olie, som jo er med til at holde hygiejnen helt i top. Så dufter den også dejligt af olien i stedet for den sprittede dunst kendt fra andre håndsprit. 

Til slut har vi Thieves Spray. Den har jeg faktisk allerede skrevet om før, så smut forbi det indlæg for at blive klogere på, hvorfor du også må have denne spray med i tasken. 

Jeg har jo allerede fortalt om en masse ting, jeg har i min håndtaske. Eller håndtaske er nok så meget sagt, for jeg render jo nærmest rundt med en taske, der ikke ville kunne klare håndbagagekravene på en flyvetur. Sådan går det, når man forelsker sig i disse produkter og kan se fordelen ved at bruge dem i dagligdagen og dermed opnå en mere kemikaliefri hverdag.

You have no rights to post comments