RejseKufferten er så småt ved at være pakket, passet ligger klar og valutaen er vekslet. Det er en velkendt situation for mange, inden ferierejsen går løs. Mange bliver dog i tvivl om, hvilke olier de skal have med på rejsen, for hvis nu de render ind i den ene eller anden udfordring. Her kommer et forslag til 8 olier, som du med fordel altid kan have på dig - både i kufferten, men også i håndtasken:

Deep Relief Roll-On er et sikkert hit både i hverdagen og på ferien. Det er aldrig til at sige, om man vågner op med hold i nakken efter en nat i en fremmed seng. Måske har du ømme ben efter en tur op i Eiffeltårnet, eller var du en tand for aktiv på solferien, da bolden blev givet op i vandpolo eller volleyball? Uanset hvordan dine spændinger eller ømme muskler er opstået, giver Deep Relief en dejlig lindring. Du kan også bruge den præventivt før en gåtur i Samaria kløften eller en anden barsk strækning for at varme musklerne op til den hårde tur. 

Di-Gize er din bedste ven, når fordøjelsen spiller dig et puds. Olien sørger for at skabe balance, når der er noget galt med maven. Smør enten et par dråber på maven eller kom et par dråber i en kapsel eller i dit drikkevand. 

Lavendel er en alsidig førstehjælper, som kan give dig ro oven på en begivenhedsrig dag. Har du opholdt dig for længe i solen, kan den også give lindring ved mindre solskader. Det samme gælder for små sår og rifter, hvor du kan lindre eventuelle gener med en dråbe. 

Purification er fantastisk til at fjerne alle former for uønskede dufte - eventuelt sammen med lavendel. Så tjekker du ind på et indelukket hotelværelse, er duften lidt for kraftig på flytoilettet eller er der lige lovlig landlig duft i nabolaget, så grib ud efter din Purification og snus til flasken, fordel den i rummet eller kom en dråbe eller to på en vatrondel og læg den i en luftkanal. 

R.C. bruges især til dine luftveje, hvis du pludselig bliver forkølet eller er udsat for ekstra snavs i luften. Olien understøtter en normal vejrtrækning og den energiske duft kan måske endda være en god hjælper ved jetlag som en lille pick-me-up på farten. 

Stress Away hjælper dig med at falde til ro i stressede situationer eller hvis du er irriteret. Så kom endelig et par dråber bag ørerne eller dine håndled før du går i køen til security check, skal ud på et marked eller hvad der nu end måtte sætte din tålmodighed på en prøve. Du kan også bruge olien ved sengetid for at slappe af og kaste dagens stress af dig. 

Pebermynte er også en alsidig førstehjælper, som kan hjælpe hjælpe dig på egen hånd, men også være en forstærker sammen med Di-Gize, R.C. og Deep Relief. Alene kan du med fordel bruge den som en afkølende ven, når varmen bliver for meget - især ved sengetid kan den give en kølende fornemmelse, når du kommer en dråbe eller to på dine håndled. De fleste kryb er ikke glade for pebermynte, så hvis du har besøg af alt for mange myrer eller kakelakker, kan du sprøjte lidt pebermynte (eventuelt sammen med lavendel) rundt i værelset og specielt ved de indgange, hvor du kan se de kommer ind. 

Thieves kan du bruge til at gøre rent, hvis forholdene ikke er så renlige som i brochuren. Blot sammen med vand kan du rense godt igennem, og du kan bruge olien som erstatning for en håndsprit. Et par dråber Thieves under fødderne giver desuden et boost til dit immunsystem, så det er bedre i stand til at bekæmpe eventuelle udfordringer, som kroppen kan blive udsat for under fremmede himmelstrøg. 

Udover disse 8 olier skal du selvfølgelig sørge for at medbringe de olier, som du ganske enkelt ikke kan undvære af den ene eller anden årsag. Hvis du som mig hver evig eneste dag bruger Idaho Blue Spruce, så skal denne olie naturligvis også med på ferie. Lad mig høre hvis jeg mangler en oplagt kandidat til listen.

You have no rights to post comments