Thieves fizzies

Vi har vist alle et par gøremål i huset, som vi bare hader lidt mere end andre. De fleste af os klapper næppe i hænderne af fryd, når vi skal i gang med at skure toilettet, men heldigvis findes der en nem og kemikaliefri måde at gøre det lidt nemmere. Så i dag skal vi lave vores egne toiletbomber til at få bugt med snavset i vores toiletkummer. 

Du skal bruge følgende ingredienser:

180 gram natron
150 gram citronsyre i pulverform
65 gram majsstivelse
4 tsk. vand
3 tsk. V-6 olie eller anden vegetabilsk olie
40 dråber æterisk olie - for eksempel Thieves, Citrus Fresh eller Purification.
Isterning eller chokolade form til at støbe

Kom først dine tørre ingrendienser i en stor skål og bland det godt sammen. 
I en anden skål blander du først din vegetabilske olie sammen med din æteriske olie, hvorefter du også pisker vandet forsigtigt i.
Kom dine flydende ingredienser i skålen med dine tørre ingredienser og pisk løs, indtil de er godt blandet sammen til en ensartet masse.
Fyld blandingen i din form og lad det tørre natten over ved stuetemperatur. Pop dem ud og opbevar dem i en glaskrukke.

Ved behov kan du nu komme en bombe i dit toilet for at friske op og rense kummen. Lad den bruse og opløse sig selv over en 20-30 minutter, inden du skyller ud og eventuelt bruger din toiletbørste for ekstra rens. 

Du kan sagtens bruge disse bomber i en flaske, hvis den ellers er svær at rense. Kom også gerne en bombe i opvaskebaljen sammen med tallerkner eller bestik for at give dem en ekstra grundig rengøring. Mulighederne er mange, men for mig vil det primært være til toilettet. Glem ikke mit tidligere indlæg med nemme renseklude med Thieves, så hele dit toilet kan blive fint og rent i løbet af ingen tid.

You have no rights to post comments