JulHvad er mere nærliggende end at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul på det sidste indlæg inden juleaften?

- så kan du og dine kære have et par fantastiske dage med god stemning, hygge og glæde. Det bliver spændende, om der ligger en oliegave til dig under juletræet, eller har du måske selv været i et gavmildt humør?

Skulle du mangle det sidste for at komme i den rette julestemning, så hiv Christmas Spirit frem og kom den i din diffuser. Med duften af gran, kanel og appelsin har du tre vigtige juledufte der samtidig får dig til at slappe af i denne tids stress og jag. Stikker det fuldstændig af for dig, så lad Stress Away komme på banen og fjerne dine irritationer og bekymringer. Skulle du blive helt overvældet over samværet med familien, så påfør en af de mange følelsesolier for at komme igennem dagene - Joy kunne være et godt bud. 

Når den fede mad er spist, kan du med fordel snuppe lidt DiGize for at hjælpe fordøjelsen på vej. Det mest fornuftige er nok at lade det ekstra stykke and og den ekstra klat ris à la mande være, men slå dig løs for pokker - det er jul, og du har jo DiGize til at hjælpe dig.

Lige inden turen går rundt om juletræet og både små og store er spændte, kan du dryppe lidt Idaho Blue Spruce eller en anden granolie på noget af julepynten for at skabe en afslappende atmosfære. Det er jo ikke træet som sådan, der kommer til at dufte endnu mere af jul, men det behøver du ikke fortælle folk - bare lad dem leve sig ind i julestemningen og tanken om den helt perfekte jul, vi alle synes at have haft som barn. 

Snart går det løs, men slap af og nyd det. Julen skal være en glad tid med glæde og hygge og ikke alt det stress og jag. Om din jul bliver en succes handler jo ikke om den rette temperatur af rødkålen, om der hænger en Georg Jensen stjerne på træet eller hvorvidt der serveres and, flæsk eller gås til middagen. Tillad dig selv at nyde hvert eneste sekund og vær i nuet og mærk glæden sammen med dine nærmeste. 

Glædelig jul allesammen.

You have no rights to post comments