Vejen fremHvem ønsker ikke en hjælpende hånd til at komme igennem en travl dag fyldt med udfordringer - og tit de uventede af slagsen? Som regel er vi bare så indgroet i vores mønstre, at vi ikke orker at lave om på vores daglige rutiner, og selvom vi ikke er helt tilfredse, så føles det trods alt lidt trygt.

Dagens indlæg er en hjælp til at komme videre med de udfordringer, som holder os tilbage og måske endda hjemsøger os lige her og nu. Det er virkelig simpelt - du skal bruge to olier som står ved din håndvask på badeværelset, ved siden af kaffemaskinen, nær hundekurven eller hvor du nu en gang starter din dag. Så kommer du først en dråbe Abundance på dine håndled og dernæst den specielle olie, som du lige nu har behov for. Vupti, mere kræver det ikke.

Abundance har jeg tidligere skrevet om her på bloggen for dens evne til at tiltrække overflod, velstand og velvære - hvem har ikke brug for det? Den anden olie bliver valgt for dig ved at du lukker dine øjne og fornemmer hvilket tal mellem 1 og 20 er det rigtige for dig lige nu. Du skal ikke bare tænke på dit yndlingstal, men rigtig mærke efter hvad du har behov for. Hvis der intet kommer til dig, så skriv tallene ned på en række sedler og træk derefter et nummer. Ved hjælp af denne oversigt kan du nu finde din olie nummer to, som du påfører på det beskrevne sted i oversigten. Bliv ved med at bruge denne kombination til du ikke længere føler et behov for det eller skift måske hver måned til en ny olie. Du kan også vælge at bruge to af tallene i en måned og dermed give Abundance en lille pause. I oversigten er der også en lille forklaring på denne øvelse, så du kan sagtens bruge dokumentet som et selvstændigt værktøj.

God fornøjelse med din nye rutine, et mere beriget liv og knap så mange udfordringer.

You have no rights to post comments