BagepulveretGulvtæpper, kelimtæpper, plaider og visse pyntepuder kan med tiden godt samle både snavs, støv og lugt til sig. I stedet for at bruge kemiske rensemidler kan du lave en nem blanding bestående af blot bagepulver og naturlige, æteriske olier. Det skal siges, at blandingen primært er til at tage dufte og støv, så det er ikke en decideret pletfjerner, vi er ude i her.

Du skal bruge 200 gram bagepulver samt 20-25 dråber olie. Blandingen skal helst bruges samme dag, så lav eventuelt en mindre portion, hvis du blot har et lille pyntetæppe i entreen. Du kan med fordel tage et gammelt syltetøjsglas og blande tingene deri. Har du et brugt krydderiglas med store huller kan du også sagtens bruge det. Sørg for at ryste og blande pulver og olie godt sammen. Tag så et søm og en hammer og lav 6-8 huller i låget, og så er du klar til at drysse blandingen ud over dine tæpper.

Bank eller ryst lige dine tæpper og puder, inden du fordeler blandingen jævnt udover det ønskede område og lad det sidde i 15-30 minutter, hvorefter du blot suger det hele op med støvsugeren.

PurificationDet står dig fuldstændig frit, hvilken olie du ønsker at anvende, men jeg ville nok anbefale dig at tage et kig på Purification. Denne olie består af citrongræs, rosmarin, tea tree, myrte, citronella og lavandin og er helt igennem fantastisk til at fjerne dårlige lugte og rense luften. Derudover er tea tree og rosmarin med til at give en rensende effekt, og citrongræs og citronella er med til at afskrække insekter for at tage bo i dine tæpper.

Ellers kan du lave dit helt eget miks af for eksempel citron og pebermynte, lavendel og frankincense eller hvad med Thieves? Under kommentarer vil jeg gerne høre din favoritblanding eller måske en anden kemikaliefri måde at rense sine tæpper?

You have no rights to post comments